Om Wise Marketing

Én fast kontakt – adgang til mange eksperter

Wise Marketing er et mindre marketingbureau med kontor i Middelfart, som leverer marketingydelser indenfor 6 kerneområder: markedsføring, kommunikation, branding, webudvikling, sociale medier og analyse.

Virksomheden ejes og drives af Joan Grønfeldt og har eksisteret siden 2014. Vi henvender os til små og store virksomheder, der arbejder både lokalt og internationalt.

Hos Wise Marketing har I kun én kontakt, Joan Grønfeldt der, med sine mange års praktiske erfaringer med markedsføring og solide teoretiske baggrund som Design Manager, HD i Marketing Management og Master i International Virksomhedskommunikation, hjælper virksomheder med at omsætte strategiske mål og taktiske beslutninger til værdifuld markedsføring og branding.

Joan Grønfeldt har siden opstart i 2014 haft et tæt samarbejde med faste og dygtige samarbejdspartnere indenfor bl.a. programmering, grafik, fotografering og tryk, eksperter som inddrages i projekter og opgaver efter behov. Som virksomhed har I kun én kontakt men adgang til mange eksperter.

Samarbejde uden bindinger

For de virksomheder, som har deres egen marketingafdeling, indgår Wise Marketing (Joan Grønfeldt) som ekstra ressource til håndtering af f.eks. digital markedsføring, webudvikling, markedskommunikation, SoMe annoncering eller andre marketingrelaterede opgaver.

For de virksomheder, der ikke har deres egen marketingafdeling, er det muligt at booke Wise Marketing (Joan Grønfeldt) på timebasis til at være jeres ”marketingafdeling”. Herved kan I trygt overlade alt, hvad der har med markedsføring og kommunikation at gøre til Joan, som arbejder dedikeret og loyalt med både virksomheden, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Et samarbejde med Wise Marketing er baseret på tillid, tryghed og en tæt dialog. Der er derfor ingen bindinger forbundet med et samarbejde med Wise Marketing. Vi samarbejder med respekt for hinanden og så længe, at samarbejdet skaber værdi for alle parter.

Professionel marketingkonsulent på timebasis efter behov

Et samarbejde med Wise Marketing kan aftales og planlægges helt efter jeres behov.

Det kan være et konkret projekt til f.eks. udvikling af en ny hjemmeside inkl. fotografering og tekster eller udvikling af en kommunikationsplan inkl. nyheder og SoMe opslag.

Et samarbejde kan også være løbende hjælp til strategisk, taktisk og udførende markedsføring og kommunikation på timebasis fra 1-7 timer om ugen.

Joan Grønfeldt kan også være jeres faste strategiske sparringspartner og hjælpe i perioder, hvor der er behov for ekstra ressourcer f.eks. i en overgangsfase fra ophør til ansættelse af en ny marketingchef eller i forbindelse med en event eller en produktlancering, som kræver en særlig og ekstra markedsføringsindsats.

Mange års erfaring med markedsføring og kommunikation

Hos Wise Marketing har alle involverede en passioneret, professionel og engageret tilgang til opgaverne, ligesom vi alle samarbejder med respekt for og tillid til hinanden.

Joan Grønfeldt har arbejdet med marketing i mange år og været ansat i store internationale virksomheder herunder Alfa Laval, LM Wind Power og Electrolux, som har givet en solid forståelse for store organisationer og samspillet mellem de forskellige afdelinger.

Teoretisk har hun en baggrund som Design Manager med speciale i kommunikationsdesign, HD i Marketing Management og en Master i International Virksomhedskommunikation. Hun deltager løbende på kurser og webinarer for at holde sig ajour og opdateret med de nyeste tendenser indenfor markedsføring og kommunikation – senest omkring SEO, (AI) kunstig intelligens i relation til marketing og markedsføring af bæredygtighed og virksomhedens grønne omstilling.

Book et gratis og uforpligtende møde

Er din virksomhed interesseret i at høre mere og måske ønsker at samarbejde med Wise Marketing, så kan I booke et gratis og uforpligtende møde med fokus på jeres virksomheds nuværende markedsposition og ønsker til en fremtidig markedsposition.

KONTAKT Wise Marketing, Joan Grønfeldt, på mobil 23 35 80 50

BOOK ET GRATIS OG UFORPLIGTENDE MØDE

Kontakt Wise Marketing

Joan Grønfeldt, Ejer

Telefon: 23 35 80 50
E-mail: jg@wise-marketing.dk

På timebasis – ingen bindinger

Strategi – plan – budget
Markedsføring
Kommunikation
Branding
Webudvikling
Social media marketing
Analyse og optimering